Vort sogn ligger 9 km sydøst for Mariager. Landskabet er smukt og afvekslende. Først under 2. Verdenskrig blev der plantet læhegn rundt om de små marker. Det hæmmede sandflugten, der især om foråret kunne være så voldsom, at mor, der lige havde gjort “forårsrent” kunne begynde forfra med at fjerne de små sanddriver i vindueskarmene.
På enkelte vejstrækninger endte sandet i 40 – 50 cm høje driver.
Så lød det: Ja, i Grow ved man aldrig, hwornår jorden er hjem!
Så sent som i begyndelsen af 1900-tallet gik vejen fra Mariager til Kastbjerg gennem et stort sammenhængende hedeareal.
Landet rejste sig efter 2. Verdenskrig. Med Marshallhjælpen fulgte det økonomiske op-sving, der også kunne mærkes på landet. Den beskedne plads bag køerne blev afløst af et moderne badeværelse, og i husholdningen begyndte man at anvende nye arbejdsbespa-rende elektriske maskiner. Støvsuger, røremaskine, foodprocessor, fryser og køleskab sås efterhånden i de fleste hjem. Også arbejdet i mark og stald blev mere overkommelig, når det kunne overstås på kortere tid med hjælp fra maskinstationer eller nyindkøbte moderne landbrugsmaskiner og redskaber.
Der var ikke længere brug for så mange hænder til daglig. Arbejdskraften blev dyr. Det forstærkede udviklingen – de unge nærmest flygtede fra landet. En æra var forbi.
Skoleloven af 1947 gav de små landsbyskoler dødsstødet, men den gav også landsbybørn samme mulighed som bybørn få at få en real- eller præliminæreksamen, som det hed den gang.
Da skolerne i slutningen af 1950erne blev nedlagt og solgt til private, forsvandt landsbylæreren og med ham aftenskolen, sykurserne, foredragene og biblioteket.
Det var ikke et sogn, man læste meget om i avisen. Statistisk årbog fra 1940 angiver, at vi var ca. 1800 sjæle, og de fleste tjente kun lige til dagen og vejen. Men det var vort barndomssogn. Var det sparsomt med materielle ting i vor barndom, men havde vi så meget andet. I skolegården og på legepladsen legede alle med hinanden. Det gav en solid social træning og venskaberne, der varede livet ud.
Sikkert er det, at ”den’ungen fra Grow” og alle de andre ser tilbage på den barske, men lyse tid, der nu kun findes i erindringen, med stor glæde og taknemmelighed.
I 2001 fik vi muligheden for at indsamle historierne om natur, landskab, mennesker og begivenheder – alt det, der gjorde os til dem vi er – lærte os livet.
I tre bøger kan vore “unger” nu læse om, hvordan det var at være barn i et ganske almindeligt landsogn i Danmark i begyndelsen og midten af sidste århundrede – men tror de os?
Krak – kort over egnen
Møgelhøj – læs om “Sem Møgelhøj”
Kastbjerg Å – læs om åen
Sem kirke:
Altertavlen på kirkeloftet – den genfundne altertavle
Flugten til Ægypten – et kalkmaleri
Hr. Hem og Hr. Sem – læs sagnet – se originaludgaven
Gravsteder – søg efter gravsteder på Sem kirkegård
Fortællinger om dagligliv i Sem sogn ved Mariager
– før, under og efter 2. Verdenskrig.
1. Blade af vort sogns krønike I – vor barndom som vi husker den.
43 børn fortæller om personer og begivenheder i Sem sogn, Randers Amt
ca. 1920 – 2000 – udkom april 2003
2. Blade af vort sogns krønike II – vor barndom som vi husker den.
40 nye fortællinger om personer og begivenheder i Sem Sogn, Randers Amt
ca. 1920 – 2000 – udkom november 2004.
3. Blade af vort sogns krønike III – de der drog ud.
60 historier om “børn”, der rejste ud fra sognet – udkom november 2005.
4. Glimt – fra min barndom i en kronjysk stamme.
En landsbydrengs erindringsglimt fra dagliglivet i en kronjysk stamme i
årene 1935 – 1955 – udkom november 2009
Læs uddrag fra bøgerne – Blade af vort sogns krønike I – III
