Flugten til Ægypten

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kalkmaleri, der viste sig i korbuen i Sem kirke under restaureringen i 1947-48, forestiller Den hellige Familie på flugt fra kong Herodes forfølgelser – Barnemordet i Betlehem.
Maleriet er omtalt i Ulla Haastrup: Danske Kalkmalerier 1500-1536. Artikel 40 s. 182.

Billedet, der er malet omkring 1510 et par årtier før reformationen (1536), forestiller en kejthåndet engel, der spiller på violin for Den hellige Familie, der på deres vej gennem ørkenen raster under en skyggefuld palme.

Legenden, som Selma Lagerlöf genfortæller i Flugten til Ægypten, er kun anvendt i to kirker i Norden – vores kalkmaleri er en lille perle.
Billedet er udført af en dansk maler. Han har nok ikke selv været musiker, men hans kendskab til violiner antyder, at han nu og da har deltaget i et muntert lag – men han har aldrig set en palmer.

 

 

Comments are closed.